Critical Path Method (CPM)

En Critical Path er den vej gennem projektet, der er afgørende for projektets gennemførsel. Man regner sig frem til projektets Critical Path matematisk, f.eks. ved hjælp af værktøjet Gantt Chart, hvor man kan oprette en PERT (Program Evaluation and Review Technique).

Programmet ‘GanttProject’ er godt til at beregne en slutdato for et projekt.

Hvis du feks får en opgave af en kunde, kan du dele projektet op i små opgaver, taste dem ind i Gantt-chart. Derved udregne hvilken rækkefølge tingene skal gøre i og få overblik og fastsat deadline.

En Critical Path er den vej gennem projektets task, der tager længst tid og hvor der er flest opgaver og delmål der er afhængige af hinanden.

For eksempel kræves det at der er bygget vægge og tag på et hus, før man kan male husets værelser. Der er altså nogle opgaver og delmål der er vigtigst at nå i ethvert givent projekt, da mange følgende opgaver afhænger af disse. Det er en fordel at kende sin Critical Path, hvis man vil vide på hvilke tasks der skal lægges et større fokus. For hvis tasks på denne vej forsinkes, forsinker det hele projektet.

Det er en fordel at indarbejde tids-buffere i sin Critical Path, enten små buffere på hver opgave eller én stor buffer i slutningen af projektet.

Critical Path er vigtig at kende, for at undgå flaskehalse i projektet og for at styre projektets resourcer bedst muligt. Det gælder alle resourcer som tid, mennesker, processer og teknologi.

 

Critical Chain Method (CCM)

Critical Chain udspringer af Critical Path og PERT-værktøjerne, men adskiller sig på flere områder. Critical Chain har fokus på projektets resourcer og på at løse de resourcemæssige begrænsninger. For at beregne Critical Chain skal du først regne på Critical Path, hvorefter du indsætter projektets resourcer.

Estimater af enkelte opgavers varighed er sat meget hårdt. Arbejdet planlægges omkring projektets flaskehalse og der benyttes en høj grad af risikostyring.

Critical Chain siges at være mere effektiv end metoderne Critical Path og PERT til at få et projekt gennemført hurtigt.

I GanttProject-programmet kan resourcer også tastes ind, for man har jo ikke altid ressourcer til at lave projektet på den hurtigste måde. F.eks. har man måske kun to medarbejdere, eller kan kun arbejde på én bestemt ting ad gangen.